Smykker inspireret af livet. Smykkedesign med inspiration fra hverdagen.

SMYKKER INSPIRERET AF LIVET

Virvar i perfekt orden

Pernille holder meget af at besøge det livlige Bangkok, hvor hun blandt andet fandt inspiration til mange af de snoede smykker i kollektionen.

”Det lyder måske lidt sært, men konstruktionerne i hængebroer og elmaster har altid fascineret mig med de mange wirer og linjer, der fremstår som et virvar i perfekt orden. Kombinationen af lethed og ekstrem kompleksitet giver mig et sug i maven.”

 

Fascinerende foranderlighed

Islands foranderlighed, de uendelige kontraster og de stærke, skiftende farver gjorde et stort indtryk på Pernille. ”Island er et sted som ingen andre, og øen højt mod nord har gjort et enormt indtryk på mig. Jeg bliver inspireret af øens uspolerede råhed og den bjergtagende islandske natur med sine store kontraster. Mødet med Island har sat mine tanker fri og efterladt mig med en særlig lethed i kroppen. Denne helt specielle fornemmelse bærer jeg med mig og bruger i mit designarbejde.” 

 

 

Kontraster og arkitektoniske former

En barndomsven af Pernille er fotograf og har for mange år siden taget et smukt billede af en del af regeringsbygningen i Berlin. Det billede har altid haft en særlig plads i Pernilles hjerte, og hun har gemt det lige siden. Hver gang hun er i Berlin, finder hun tid til at tage forbi netop det sted, hvor billedet er taget. Hele området omkring regeringsbygningen og kontrasten mellem rå beton, glas og bløde arkitektoniske former fascinerer hende meget. Og der er da også klare linjer fra billedet fra Berlin til flere af coin smykkerne. 

Pernille Corydon siger selv: ”Jeg er stærkt draget af former i arkitektur, og min opmærksomhed bliver oftest rettet mod bygninger, der fremstår rå eller i
forfald snarere end mod de åbenlyst smukke byggerier. Urbanitet, bygninger og mennesker med kontraster har altid fascineret mig”.

 

 

Smukke detaljer og særlig atmosfære

På en af Pernille's ture til Bangkok besøgte hun det gamle kongeslot, Grand Palace, som byder på et væld 
af smukke detaljer og en særlig atmosfære. Ved slottet sad et par ældre
kvinder og arbejdede med at reparere nogle store mosaikker. 
De mange indtryk i mosaikkerne har siden inspireret til nye farverige tilføjelser til kollektionen. Pernille mener, at livet skal leves og opleves, og hendes trang til at udforske og lege med nye former og farver er umættelig. Heldigvis ... Så længe passionen lever, lever inspirationen nemlig også.

 

Pernille Corydon login

Login er til forhandlere og presse.
Hvis du har brug for adgang, kontakt os da venligst.

En email er blevet sendt, med oplysninger om hvordan du nulstiller din adgangskode.

Annullér

Forkert emailadresse og/eller adgangskode

Du er blevet logget ud - sandsynligvis på grund af inaktivitet over længere tid. Log venligst ind igen for at fortsætte.